5 øvelser til håndleddet

5 øvelser til håndleddet 1Når julen nærmer sig, og det begynder at blive mørkt og koldt udenfor, er det den perfekte anledning til at tage træning og øvelser indenfor.

Der er mange som døjer med tilbagevendende gener i håndleddene. Det kan være gigt, der plager dig, eller smerterne som kommer fra overanstrengelse i forbindelse med kontorarbejde eller lignende. Begyndende senehindebetændelse kan være resultatet af mange gentagne bevægelser i forbindelse med sport. 

Mens du nyder varmen indenfor og glæder dig til julen med familien, kan du styrke muskulaturen i håndleddet og gå et nyt og mere smertefrit år i møde. 

Det kan være en fordel, at have visse træningsredskaber til nogle af nedenstående øvelser. Vi har indskrevet nogle udemærket alternativer, som de fleste har i hjemmet.

Her er øvelserne

ØVELSE #1

Knyt hænderne og pres

Du kan lave denne øvelse, mens du sidder i sofaen om aftenen, holder en pause på jobbet, eller mens du læser i bog med dine børn eller børnebørn. Øvelsen er simpel, enkel og effektiv, og den kan styrke både sener og muskulatur i håndleddene.

  1. Knyt hænderne og hold presset i 3-5 sekunder
  2. Slap af i hænderne (ryst dem blidt så der kan strømme ekstra blod til)

ØVELSE #2

Klem en lille bold

Øvelsen med at klemme en bold har til formål at styrke fingrene og dermed hele grundmuskulaturen i dine hænder. Har man ikke en lille bold til rådighed, kan man f.eks. bruge et par sammenrullede strømper i starten.

  1. Klem om strømpen eller bolden
  2. Hold grebet i 3-5 sekunder
  3. Giv slip og vent 3 sekunder
  4. Gentag

Hvis du køber håndtræningsbolde, er det en god idé at anskaffe flere bolde med forskellige hårdheder. Du vil opleve, at du med vedholdende og hyppig træning bliver bedre og bedre til at trykke bolden flad og holde presset. For at kunne fortsætte med at styrke dit håndled og din gribeevne er der brug for konstante udfordringer. Når du mærker, at det ikke længere er svært for dig at trykke bolden, er det tid til at skifte til en bold med mere fasthed.

ØVELSE #3

Rul håndleddet

Denne øvelse er især god for dig, der har mange gentagne bevægelser med håndleddet, og som oplever ømhed og milde smerter i håndleddet fra tid til anden.

  1. Stil dig på gulvet med afslappede skuldre
  2. Knyt hænderne
  3. Kør begge håndled rundt i store og rolige bevægelser
  4. Sørg for at rulle håndleddene i begge retninger

Vil du øge muskelstyrken i håndleddene, kan du bruge en lille håndvægt, eller anden tung genstand, i begge hænder. Det er en god idé at starte med at lave øvelsen uden træningsredskab til at starte på, så du får varmet dine håndled godt op, og de vænner sig til bevægelserne.

ØVELSE #4

Smidighed i håndleddet

Du kan bruge denne øvelse som opvarmning før din styrketræning, eller den kan bruges til at opnå øget smidighed i begge håndled. Du skal bruge en yogamåtte til øvelsen. Har du ikke en yogamåtte, kan du evt. bruge et blødt gulvtæppe.

  1. Stå på knæ på underlaget og lad dine håndflader pege fremad
  2. Løft numsen så din ryg laver en parallel linjen med underlaget
  3. Start nu øvelsen ved stille og rolige at løfte dig fremover og tilbage igen (så håndleddene strækkes ud)

I takt med at dine håndled varmes op og smidiggøres, kan du sætte hænderne fladt i underlaget tættere og tættere på dig. Du vil opleve, at jo tættere dine håndflader er på dine knæ, jo mere stræk vil det skabe, når du laver øvelsen med at bevæge dig forover og tilbage igen.

ØVELSE #5

Pres med tommelfingeren

Denne øvelse kan du lave som en lille træningspause på jobbet. Du skal sidde ved et bord, når du laver bevægelsen.

  • Læg din underarm på bordet med håndfladen pegende opad
  • Brug din tommelfinger til at presse mod henholdsvis pegefinger og langfinger
  • Hold presset 3-5 sekunder og lad fingrene slappe af, før du gentager bevægelsen

Det bedste er at lave denne øvelse 10 gange. Sørg for at lave øvelsen med begge håndled. På denne måde træner du begge håndled lige meget.

Har du smerter i håndleddene?

Med et håndledsbind eller håndledstøtte, kan du sige farvel til smerter og skader i dit håndled. Således kan du fortsat træne og arbejde uden overbelastning og irritation.