Gratis pakkeshop levering ved køb over 500 kr.

Løberknæ støtte

Bliv fri for løberknæ med RK-1 Plus

Hos Bandageshoppen er vi eneforhandlere af det unikke knæbind RK-1 Plus fra Zamst, designet specifikt til at lindre og forebygge løberknæ. Knæbindets unikke design består af særlige sprialstropper, en tredimensionel pasform som er designet til at tilpasse løberens bevægelse, et tyndt og åndbart materiale som ergonomisk tilpasser sig hele vejen rundt om knæet samt et unikt design der leder knæleddet til en neutral position, hvilket afhjælper årsagen til løberknæ.

Hvad er løberknæ?

Løberknæ er en betændelsestilstand, der medfører smerter på ydersiden af knæet under fysiske aktiviteter. Løberknæ opstår ved at den sene, som sidder på ydersiden af knæet, gnider mod lårbensknoglen. Dette vil resulterer i en irritation eller inflammation opstår ved knæet. Løberknæ er en klassisk overbelastningsskade som især udvikler sig hos langdistanceløbere og cykelryttere, der har langvarige træningsintervaller med mange gentagne bevægelser.

Det skal dog siges at løberknæ, ikke kun knytter sig til langdistanceløb og cykling, men er en skade der er velkendt på tværs af mange sportsgrene.

Hvad er symptomerne på løberknæ?

De mest almindelige symptomer på løberknæ er:

  • Smerter på ydersiden af knæskallen eller lidt over den.
  • Smerter i, inde bag og rundt om knæskallen, der i høj grad opstår ved aktivitet.
  • Smerter når du har siddet for længe med knæet bøjet. Disse kan manifestere sig som et ustabilt knæ eller føles som et svagt knæ.
  • Klik-lyde, følelsen/lyden af at knæskallen gnider og/eller slider mod noget inde i knæet, når du bøjer og strækker det.
  • Overfølsom knæskal ved berøring.

Ovenstående symptomer kan opstå på tværs af knæskader, da knæet er et komplekst område, og vi anbefaler på baggrund af dette at du konsulterer en læge eller fysioterapeut ved ovenstående symptomer, der herefter kan være med til at stille den rigtige diagnose.

Hvordan behandler man løberknæ?

Hos Bandageshoppen har vi rigtig god erfaring med Zamst RK-1 Plus knæbind, der er et specialdesignet knæbind til løberknæ. Knæbindet fungere ved at begrænse bevægelsen der øger belastningen på ydersiden af knæet, og yder på samme tid støtte til knæet under løb.

Knæbindet er designet med særlige spiralstropper og den nyeste teknologi udviklet af Zamst, hvilket er med til at sikre at knæskallen bibeholder sin korrekte placering. 

Kuldebehandling er også en velkendt metode til behandling af løberknæ. Til dette har Zamst udviklet et kølesystem der kan bruges 20-30 minutter af gangen, 3-4 gange om dagen i de første 2-3 dage, indtil smerten har fortaget sig. Du kan med fordel ligge ned og hav benet løftet op imens, for at hjælpe hævelsen med at falde ved kuldebehandlingen.

Da løberknæ er en overbelastningstilstand vil en omlægning af din træning, samt et kig på hvordan du træner/løber, være yderst relevant at man kigger på. Dette vil en fysioterapeut eller en anden sundhedsfaglig person kunne være behjælpelig med. Det kan desuden være nødvendigt at du skal holde en pause fra at træne i en periode, for at betændelsen kan lægge sig. Dit knæ vil have brug for restitution og lindring i den første tid.
Dernæst er det relevant at kigge på, om løberknæet kan lindres og forebygges efterfølgende. 

Hvorfor får man løberknæ?

Løberknæ er en overbelastningstilstand i knæet. Hvad der ligger til grund for overbelastningen, kan variere. 
Man kan være disponeret for løberknæ ved forskellige fejlstillinger omkring foden, knæet og hoften.

Andre faktorer til hvorfor man får løberknæ kan være:

  • At knæskallen ligger forkert i senen fra lårmusklen (Quadricep); En forskubning af knæskallen i den sene der omkranser den. Dette kan medføre at knæskallen gnider uhensigtsmæssigt mod den yderste sene på knæet, hvilket fører til at betændelsestilstanden opstår.
  • For svage lårmuskler; Da knæskallen ligger placeret i senen fra den store lårmuskel, har styrke og stabiliteten af denne, stor indvirkning på knæets tilstand.
  • For stramme hasemuskler; Hvis hasemusklerne er for stramme, skaber det en fejlstilling i knæet der kan øge risikoen for skader.
  • Stram akillessene; Ligesom med hasemusklerne, kan en stram akillessene føre til en fejlstilling i knæet, hvilket kan øge risikoen for skader.
  • Forkert fodstilling; Hvis du har en fejlstilling i fødderne, for eksempel at du falder indad med fødderne, kan du øge risikoen for løberknæ.
    Hver gang du placerer foden mod underlaget, eksempelvis under løb, skal foden fordele vægten og stødet korrekt i foden. Hvis du lander forkert på foden når du løber, kan der ske en fejl i fordelingen af vægt og stødabsorption, hvilket skaber ustabilitet hele vejen op gennem benet. 
  • Skade; Løberknæ kan blive udløst ved at du falder eller på anden måde kommer til skade med knæet.
  • Overtræning; Da løberknæ er en overbelastningstilstand, kan overtræning udløse tilstanden, på trods af at der ikke nødvendigvis er en strukturel defekt som de ovenstående beskrevet. 

Hvor lang tid varer løberknæ?

Det er meget individuelt hvor lang tid det tager at komme sig oven på løberknæ, det kommer blandt andet an på årsagen til hvorfor løberknæet er opstået.

Når den akutte fase er overstået, anbefales det at trappe langsomt ind i træningen igen, samt gøre forebyggende tiltag. Dem kan du læse mere om længere nede.

Er løberknæ en kronisk tilstand?

Løberknæ kan være en tilbagevendende tilstand, hvis man ikke går ind og kigger på årsagen til at skaden opstod i første omgang. Mange oplever dog stor forbedring ved aktiv brug af nedenstående behandlingsmuligheder.

Fem ting du selv kan gøre

  • Sikre dig at dine sko er gode nok; Gode sko, et par såler og RK-1 Plus er en ideel opskrift på at forebygge og lindre løberknæ.
  • Kig på din træning; Overtræning er en velkendt årsag til løberknæ. Vær derfor altid opmærksom på om du får opbygget nok muskelstyrke, til at løbe den distance du ønsker at løbe, eller om musklerne bliver for udmattede. 
  • Styrketræning; Suppler altid din løbe- eller anden træning med styrketræning- dette er for at sikre dig at musklerne omkring knæet er stærke nok, til at arbejde med den belastning du putter på knæet når du træner til daglig.
  • Hvis du er disponeret for løberknæ, eksempelvis ved en fejlstilling i fødderne -såsom at fødderne falder indad, når du løber- kan et par pronationssåler være relevante for dig at prøve da disse giver en fodstilling.
  • Kig på det underlag du træner på; beton og asfalt er hårdt for knæene at løbe på, omvendt kan skovstier eller strandstier kræve meget justering fra knæet. Undersøg om du kan justere din løben/træning med et mere passende underlag, for at sikre en  optimal affjedring.

Vi ønsker at hjælpe dig bedst muligt med at blive smertefri, eller komme dig efter en skade. Så har du brug for gode råd til behandling af løberknæ, eller hjælp med at finde det optimale udstyr til din træning, så kan du altid sende en mail på kontakt@bandageshoppen.dk, eller ringe på telefon +45 7174 1071 alle hverdage mellem 9-15, eller skrive til os her på chatten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.