Knæbandage til en knæskal der går af led?

Originally posted 2023-12-01 08:00:00.

Hvis du har været med i en ulykke, hvor din knæskal er blevet ramt, kan du risikere, at knæskallen går af led. Du kan dog også risikere, at knæskallen går af led, hvis du har en bygningsfejl i din knæskals led. Her kan en knæskalsstøtte være en god investering.

Uanset årsagen kan du i det nedenstående læse mere om, hvad der sker, når knæskallen går af led. Du kan også læse om, hvordan du bedst muligt aflaster og genoptræner dit knæ, så du hurtigst muligt kan være tilbage på benene. Nedenstående information skal anses som oplysende. Vi anbefale altid, at du rådfører dig med din læge og fysioterapeut.

Om patelllaluksation

Hvis din knæskal går af led, kaldes det i medicinske termer også for patellaluksation. Oftest vil knæskallen hoppe ud på ydersiden af dit knæ. I så fald vil ledkapslen, som knæskallen ligger i, revne. Herefter vil knæet begynde at hæve. Hævelserne skyldes, at der både kommer blødninger og væskeansamling.

Hvis din knæskal går af led, vil du opleve, at knæet vil være både ømt og spændt de første 1 til 2 uger. Ofte vil knæskallen selv finde på plads, når du strækker knæet. Dog kan du risikere, at knæskallen går af led igen, hvis du har en bygningsfejl i knæskallens led.

Sådan behandles en knæskal, der er gået af led

Som nævnt vil knæskallen ofte selv finde på plads igen, når du strækker på knæet. Derudover behandler man knæskallen ved at aflaste og bandagere knæet. Derfor er det også vigtigt, at du finder den rette bandage til dit knæ, som f.eks. kan være en knæstøtte der kan give dig det rette niveau af støtte.

Hvis du oplever, at din knæskal går af led gentagende gange, kan det blive nødvendigt med en operation. En operation kan også blive nødvendig, hvis der er sket større skade på dine ledflader i forbindelse med, at din knæskal er gået af led.

En stabiliserende bandage efter skaden

Hvis din knæskal går af led, vil du få en stabiliserende bandage på knæet. Bandagen har til formål at holde støtte knæet, så det får ro til at hele.

Du skal regne med, at du skal bære bandagen i én til to uger. Det er vigtigt, at du husker at anvende bandagen hele tiden. Ellers giver du ikke dit knæ de bedste betingelser for at hele.

Derfor skal du også bære bandagen om natten, og når du laver dine genoptræningsøvelser. Det eneste tidspunkt, hvor du må tage bandagen af, er når du går i bad.

Overvej en knæskalsstøtte til forebygning

Hvis du er bange for af din knæskal går af led igen eller oplever, at din knæskal er gået af led flere gange, kan det være en god idé, at investere i en knæskalsstøtte. Knæskalsstøtten har til formål at stabilisere din knæskal og sørge for, at den bliver på plads. Først og fremmest er knæskalsstøtten god til at understøtte leddets funktion. På den måde bliver dit knæ aflastet. Aflastningen medfører også, at du vil føle mindre smerte.

Du kan få forskellige slags knæskalsstøtter, der yder forskellige niveauer af støtte. Hvor meget støtte du har brug for, kommer naturligvis an på, hvad svær din knæskade er. Nedenfor ser du fire forskellige modeller, som alle støtter på forskellige måder. Model 8320N fra tyske Ottobock, er den stærkeste model vi har. Den har et meget unikt design, som ved hjælp af en plastikskål trækker knæskallen ind mod indersiden af knæet. På den måde forhindre knæskalsstøtten knæskallen i at hoppe ud af led på ydersiden af knæet. Hvor meget knæskallen skal trækkes ind mod indersiden af knæskallen, kan justeres. Samtidig har modellen plastikskinner og hængsler, som styrker leddet. Lillebroderen til model 8320N er model 8360 fra tysk Ottobock. Denne model er bygget på samme princippet, men i stedet for en robust plastikskål, har modellen en pude. Modellen kan ligelede justeres i, hvor meget den trækker knæskallen ind mod indersiden af knæet. 

Udover disse to modeller fra Ottobock, som er lavet netop til formålet, kan man få nogle mere generelle knæskalsstøtte, som JK-1 og JK-2 fra japanske Zamst. Disse knæskalsstøtter forsøger blot at holde knæskallen midt på knæet, og har ikke funktionen til at trække knæskallen mod indersiden af knæet. Disse modeller benyttes også til springerknæ og patellofemoralt syndrom (forreste knæsmerter).

Sørg for at holde dit ben hævet

Når din knæskal går af led, er det vigtigt, at du holder dit ben hævet. Det gælder uanset, om du sidder op eller ligger ned. Særligt i begyndelsen er det vigtigt med at ben, der er hævet over hjertehøjde. Når du hæver dit ben højt op, mindsker du nemlig både smerter og hævelser.

Hvis du gerne vil mindske hævelserne og smerterne yderligere, kan du med fordel lægge en ispose på knæet i 15 til 20 minutter. Denne proces kan du sagtens gentage flere gange dagligt, hvis du finder det nødvendigt.

Aflast dit knæ

Det er også vigtigt, at du aflaster dit knæ. Derfor skal du bruge krykker, når du går. Du vil få nogle krykker med hjem fra hospitalet. Det er vigtigt, at du støtter på dit ben, når du går – men kun til smertegrænsen.

I de første uger efter skaden, skal du bruge begge krykker, når du går. Senere hen kan du dog nøjes med én krykke. Den skal du bruge i modsatte side af det skadede knæ. Hvis du derfor har skadet det venstre knæ, skal du altså bruge krykken i højre side.

Det er først, når du kan gå almindeligt uden smerter og hævelser, at du kan undvære krykkerne helt.

Husk at bøje og strække knæet

Det er vigtigt, at du får bøjet og strækket dit knæ flere gange dagligt. Du skal selvfølgelig ikke bøje eller strække knæet mere end bandagen tillader. Når du får strakt og bøjet dit knæ, vil det ikke føles så stift.

Spørg os gerne til råds

På Bandageshoppen.dk kan du ikke bare købe forskellige typer knæstøtte til skiferien af høj kvalitet, du kan også få hjælp af én af vores ansatte. Vi er registreret hos Lægemiddelstyrelsen, og vi forhandler udelukkende bandager godkendt som medicinsk udstyr klasse 1.

Du kan komme i kontakt med os ved Bandageshoppen.dk ved at sende os en mail op kontakt@bandageshoppen.dk, ringe til os på +45 7174 1071 eller gøre brug af vores chatfunktion på hjemmesiden. Vi vil guide dig til den helt rette type knæstøtte til skiferien, og hvis du ikke er 100% tilfreds med din vare, har du selvfølgelig 14 dages returret.