Sportsskader

De fleste af os, der har dyrket sport regelmæssigt på et tidspunkt i vores liv, har fået en sportsskade. Nogle af os har endda prøvet en skade, der har været så slem, at vi har måtte sætte vores træning på pause og tage os nogle forbehold for at komme over skaden og sørge for, at det ikke sker igen.

Det er desværre en kendsgerning, at sport og sportsskader går hånd i hånd – endda i sådan en grad, at det kan ske for alle; om du dyrker sport på højt- eller hobbyplan.

Der er dog nogle ting, du kan gøre for at forebygge og behandle skader, så du kan bruge så meget af din tid som muligt på at nå dine mål inden for den sport, du dyrker.

Læs med og lær mere om sportsskader, og hvad du kan gøre.

Hvordan opstår sportsskader?

Før vi begynder, er det vigtigt at vide, hvorfor og hvordan sportsskader opstår. Det giver dig nemlig en bedre forudsætning for at forebygge, at de opstår.

Det kan ofte være svært at finde en enkelt årsag til, hvorfor sportsskader forekommer, da det ofte er en blanding af forskellige faktorer. Men ofte sker det i sammenhæng med, at du starter hårdt ud efter en pause, og at du ikke varmer ordentligt op, inden du forsøger at presse din krop. Du er også mere udsat for sportsskader i slutningen af din træning, når din krop er blevet træt.

Der findes overordnet set to former for sportsskader:

• Akutte sportsskader
• Overbelastningsskader

Hvordan opstår akutte sportsskader?

De akutte sportsskader opstår pludseligt og ofte i sammenhæng med en forkert eller uheldig bevægelse, som kroppens væv ikke kan klare. Akutte sportsskader forårsager ofte stor smerte og har ofte karakter af:

• Forstuvning
• Forstrækning
• Fibersprængning
• Knoglebrud
• Skader på bløddele

Et par eksempler på situationer, hvor du kan risikerer en akut sportsskade, kan være:

• Retningsskift
• Hårdt og pludselig afsæt
• Tackling
• Fald

En akut sportsskade kan også føre til nedsat funktion af leddet samt misfarvning af området omkring skaden.

Symptomerne på sportsskaden kommer efter kort tid og varer typisk 1-3 døgn, hvorefter skaden kan udvikle sig til en mere kronisk skade, som skal tilses af sundhedspersonale.

Hvordan får man overbelastningsskader?

Overbelastningsskaderne sker i forbindelse med gentagende bevægelser, der sammen ender med at skade vævet i de overbelastede område. De forekommer, når dine muskler, sener osv. ikke får den restitution, de har brug for. Eller hvis du gentager en forkert bevægelse over længere tid.

Hvis du har mindre smerter et sted, som går væk, når du er varm, men kommer igen, når du bliver kold, så er der med stor sandsynlighed en overbelastningsskade på vej, og du bør holde en pause med træningen.

Tegn på overbelastningsskade kan være:

• Ømhed
• Hævelse af det berørte område
• Rødme
• Smerter

Sådan forebygger du sportsskader

De fleste af os tænker ikke så meget over sportsskader, før det er for sent. Men vi håber, at dette i det mindste kan ruste dig bedre, hvis uheldet er ude.

Forløbet af en skade er afhængig af, hvor hurtigt du reagerer på skaden. Du kan nemlig mindske risikoen for at få varige mén som følge af skaden, hvis du behandler skaden korrekt fra start.

Gør du de rette ting hurtigt, kan du forkorte selve helingsprocessen og genoptræningsforløbet, så du hurtigere kan komme tilbage til din træning.

Vær opmærksom, når du starter ny sportsgren eller efter endt pause

Du kan undgå skader, hvis du er opmærksom, hver gang du prøver en ny sportsgren, når en ny sæson starter, eller når du starter med træning for første gang.

Sportsskader sker nemlig ofte ved sæsonstart, og når trænede eller utrænede personer starter efter en pause eller for første gang. Vi overtolker vores evner og tror vi kan, hvad vi kunne sidst vi trænede, eller at vi er stærkere eller i bedre form, end vi egentlig er. Og det er her skaderne kan komme snigende. Vi starter ud for hårdt og udsætter muskler og led for belastning, de ikke kan klare. Og det giver sportsskader, fordi kroppen ikke er parat.

Så selvom du er trænet, kan du opleve skader, hvis du skifter til en anden sportsgren, der belaster kroppen på en anderledes måde, end hvad din krop tidligere har været vant til.

De fleste skader sker, når vi begynder et træningspas uden tilstrækkelig opvarmning. Så vær altid opmærksom på – om du er trænet eller ej, starter en ny sæson eller skifter sportsgren – at få varmet ordentligt op og lyt til din krop.

Lyt til din krop

Er du træt, har du en smule ondt, men du føler ikke, det er noget? Løber du en tur, selvom knæet ikke er i tip top? Tager du et ekstra set, selvom du har lidt ondt i albuen? Vågner du op stiv og øm i kroppen? Så er det måske et tegn på, at du er ved at overbelaste kroppen på en måde, der kan udvikle sig til en sportsskade.

Hvis det ovenover lyder bekendt, burde du måske tage en pause eller i det mindste nedsætte intensiteten gevaldigt. Gå en tur i stedet for at løbe, træn en anden kropsdel, eller spring måske endda helt dagens træningspas over.

Det kan faktisk anbefales, at du foretager en aktiv restitution en gang imellem med en rask gåtur. Det giver stadig kroppen en chance for at restituterer selv, samtidig med at det får blodomløbet i gang.

Derudover kan vi også anbefale, at du tager et kig på den mængde, du progressivt øger intensiteten med eller belastningen af din træning – hvilket er nødvendigt for at blive bedre. For øger du belastningen eller intensiteten af din træning for meget og for ofte, kan det give skader. Man anbefaler normalt en stigning på omkring 10%, men det kan være, at du har bedre af 5%.

Så lyt til krop, vær tålmodig og opmærksom.

Brug knæbind, ankelstøtte eller fingerskinner til at forebygge skader

Er der muligvis en skade på vej, der viser sig ved ømme led eller muskler? Så kan det være en god idé at støtte stedet, mens du sætter intensiteten ned, og når du forsøger at sætte intensiteten op igen.

Har du ondt i knæet, kan et knæbind mod løberknæ være en god idé, da det begrænser indadgående rotation af underbenet, som mange løbere døjer med, og lindre dermed smerterne fra et løberknæ.

Gør albuerne ondt, kan et albuebind give den helt rigtige støtte og smertelindring ved at give et målrettet tryk på dine ømme punkter og reducerer ubehaget.

Har du svage eller løse ankler, kan en ankelstøtte aflaste og lindre smerter, forhindre vrid samtidig med, at støtten gør, at dine ankler har nemmere ved at hele, så du kan komme tilbage til tiptop stand.