Sportsskader

Sportsskader 1De fleste af os, der har dyrket sport regelmæssigt på et tidspunkt i vores liv, har fået en sportsskade. Nogle af os har endda prøvet en skade, der har været så slem, at vi har måtte sætte vores træning på pause og tage os nogle forbehold for at komme over skaden og sørge for, at det ikke sker igen.

Det er desværre en kendsgerning, at sport og sportsskader går hånd i hånd – endda i sådan en grad, at det kan ske for alle; om du dyrker sport på højt- eller hobbyplan.

Der er dog nogle ting, du kan gøre for at forebygge og behandle skader, så du kan bruge så meget af din tid som muligt på at nå dine mål inden for den sport, du dyrker.

Læs med og lær mere om sportsskader, og hvad du kan gøre.

Hvordan opstår sportsskader?

Før vi begynder, er det vigtigt at vide, hvorfor og hvordan sportsskader opstår. Det giver dig nemlig en bedre forudsætning for at forebygge, at de opstår.

Det kan ofte være svært at finde en enkelt årsag til, hvorfor sportsskader forekommer, da det ofte er en blanding af forskellige faktorer. Men ofte sker det i sammenhæng med, at du starter hårdt ud efter en pause, og at du ikke varmer ordentligt op, inden du forsøger at presse din krop. Du er også mere udsat for sportsskader i slutningen af din træning, når din krop er blevet træt.

Der findes overordnet set to former for sportsskader:

  • Akutte sportsskader
  • Overbelastningsskader

Hvordan opstår akutte sportsskader?

De akutte sportsskader opstår pludseligt og ofte i sammenhæng med en forkert eller uheldig bevægelse, som kroppens væv ikke kan klare. Akutte sportsskader forårsager ofte stor smerte og har ofte karakter af:

  • Forstuvning
  • Forstrækning
  • Fibersprængning
  • Knoglebrud
  • Skader på bløddele

Et par eksempler på situationer, hvor du kan risikerer en akut sportsskade, kan være:

  • Retningsskift
  • Hårdt og pludselig afsæt
  • Tackling
  • Fald

En akut sportsskade kan også føre til nedsat funktion af leddet samt misfarvning af området omkring skaden.

Symptomerne på sportsskaden kommer efter kort tid og varer typisk 1-3 døgn, hvorefter skaden kan udvikle sig til en mere kronisk skade, som skal tilses af sundhedspersonale.

Hvordan får man overbelastningsskader?

Overbelastningsskaderne sker i forbindelse med gentagende bevægelser, der sammen ender med at skade vævet i de overbelastede område. De forekommer, når dine muskler, sener osv. ikke får den restitution, de har brug for. Eller hvis du gentager en forkert bevægelse over længere tid.

Hvis du har mindre smerter et sted, som går væk, når du er varm, men kommer igen, når du bliver kold, så er der med stor sandsynlighed en overbelastningsskade på vej, og du bør holde en pause med træningen.

Tegn på overbelastningsskade kan være:

  • Ømhed
  • Hævelse af det berørte område
  • Rødme
  • Smerter

Sådan forebygger du sportsskader

De fleste af os tænker ikke så meget over sportsskader, før det er for sent. Men vi håber, at dette i det mindste kan ruste dig bedre, hvis uheldet er ude.

Forløbet af en skade er afhængig af, hvor hurtigt du reagerer på skaden. Du kan nemlig mindske risikoen for at få varige mén som følge af skaden, hvis du behandler skaden korrekt fra start.

Gør du de rette ting hurtigt, kan du forkorte selve helingsprocessen og genoptræningsforløbet, så du hurtigere kan komme tilbage til din træning.

Vær opmærksom, når du starter ny sportsgren eller efter endt pause

Du kan undgå skader, hvis du er opmærksom, hver gang du prøver en ny sportsgren, når en ny sæson starter, eller når du starter med træning for første gang.

Sportsskader sker nemlig ofte ved sæsonstart, og når trænede eller utrænede personer starter efter en pause eller for første gang. Vi overtolker vores evner og tror vi kan, hvad vi kunne sidst vi trænede, eller at vi er stærkere eller i bedre form, end vi egentlig er. Og det er her skaderne kan komme snigende. Vi starter ud for hårdt og udsætter muskler og led for belastning, de ikke kan klare. Og det giver sportsskader, fordi kroppen ikke er parat.

Så selvom du er trænet, kan du opleve skader, hvis du skifter til en anden sportsgren, der belaster kroppen på en anderledes måde, end hvad din krop tidligere har været vant til.

De fleste skader sker, når vi begynder et træningspas uden tilstrækkelig opvarmning. Så vær altid opmærksom på – om du er trænet eller ej, starter en ny sæson eller skifter sportsgren – at få varmet ordentligt op og lyt til din krop.

Lyt til din krop

Er du træt, har du en smule ondt, men du føler ikke, det er noget? Løber du en tur, selvom knæet ikke er i tip top? Tager du et ekstra set, selvom du har lidt ondt i albuen? Vågner du op stiv og øm i kroppen? Så er det måske et tegn på, at du er ved at overbelaste kroppen på en måde, der kan udvikle sig til en sportsskade.

Hvis det ovenover lyder bekendt, burde du måske tage en pause eller i det mindste nedsætte intensiteten gevaldigt. Gå en tur i stedet for at løbe, træn en anden kropsdel, eller spring måske endda helt dagens træningspas over.

Det kan faktisk anbefales, at du foretager en aktiv restitution en gang imellem med en rask gåtur. Det giver stadig kroppen en chance for at restituterer selv, samtidig med at det får blodomløbet i gang.

Derudover kan vi også anbefale, at du tager et kig på den mængde, du progressivt øger intensiteten med eller belastningen af din træning – hvilket er nødvendigt for at blive bedre. For øger du belastningen eller intensiteten af din træning for meget og for ofte, kan det give skader. Man anbefaler normalt en stigning på omkring 10%, men det kan være, at du har bedre af 5%.

Så lyt til krop, vær tålmodig og opmærksom.

Brug knæbind, ankelstøtte eller fingerskinner til at forebygge skader

Er der muligvis en skade på vej, der viser sig ved ømme led eller muskler? Så kan det være en god idé at støtte stedet, mens du sætter intensiteten ned, og når du forsøger at sætte intensiteten op igen.

Har du ondt i knæet, kan et knæbind mod løberknæ være en god idé, da det begrænser indadgående rotation af underbenet, som mange løbere døjer med, og lindre dermed smerterne fra et løberknæ.

Gør albuerne ondt, kan et albuebind give den helt rigtige støtte og smertelindring ved at give et målrettet tryk på dine ømme punkter og reducerer ubehaget.

Har du svage eller løse ankler, kan en ankelstøtte aflaste og lindre smerter, forhindre vrid samtidig med, at støtten gør, at dine ankler har nemmere ved at hele, så du kan komme tilbage til tiptop stand.

Sådan behandler du sportsskader

Er du offer for en alvorlig skade såsom knoglebrud eller skade på ledbånd, anbefaler vi, at du tager på skadestuen. Derudover kan det også være en god idé at kontakte egen læge og måske endda en fysioterapeut.

Lige meget, hvor slem din skade er, bør du dog gå i gang med behandling med det samme for at mindske efterfølgerne og fremskynde helingsprocessen så meget som muligt.

Vi anbefaler RICEM behandlingsmetoden, da den kan bruges ved mange typer af sportsskader – overbelastningsskader såvel som akutte sportsskader.

RICEM står for:

Rest – Stop aktiviteten og hold området i ro.
Ice – Køl det skadede område ned. Husk, ingen direkte kontakt isen og huden imellem.
Compression – Læg en elastisk bandage på(før isen), der laver et pres på området.
Elevation – Hæv det skadede område over hjertet.
Mobilisering – Brug det skadede område.

1. Rest/ Ro

Stop den sports aktivitet, du var i gang, med det samme! Skaden kan forværres, hvis du fortsætter, men holder du til gengæld området i ro, begrænser du skadens muligheder for at blive værre.

Du kan f.eks. bruge en armslynge, hvis du har slået armen eller er kommet til skade med skulderen. Det hjælper dig med at holde armen i ro, men du stadig nok frihed og støtte til at klare nogle af dagligdagens aktiviteter.

2. Ice/Is

Bruger du is til at nedkøle det skadede område, kan du forvente, at det hæver mindre, end hvis du ikke køler det ned. Derudover mindsker det også smerterne.

Følg denne metode til at nedkøle det skadede område:

  • Køl området i ca. 10 minutter ad gangen hver 2. time.
  • Gentag i mindst 24 timer, hvis mulig.
  • Ved opfordring fra læge kan det være nødvendigt at nedkøle i op til 72 timer.

Hvis området har behov for kompression ved brug af bandage såsom knæ- eller ankelbind, så påfør dette først. Ellers læg et stykke stof, eksempelvis et viskestykke eller en gammel tshirt, mellem området og isen. Du kan bruge en pose frosne ærter eller en sport-ispose, hvor kulden udløses, når du knækker posen.

3. Compression/ Kompression

Dette punkt går ud på at lægge et tryk på det berørte område. Når du lægger et tryk på det skadede område, forhindre du, at blod og vævsvæsker løber ud fra de ødelagte blodkar. Det mindsker hævelsen og forkorter helingsprocessen i forhold til, hvis du ikke bruger kompression.

  • Brug en elastisk bandage til kompression
  • Bandagen skal påføres, inden du køler området med is
  • Bandagen skal ligge stramt, men du skal ikke lukke for blodomløbet
  • Tag bandagen af, når du skal sove

Vi har et bredt udvalg af bandager til forskellige kropsdele, som passer perfekt til dette formål. Vi har både til bandager og støtte til: fødderne, albuerne, anklerne, fingerne, håndleddene, knæene, læggene, lårene, nakken og ryggen. Der er garanteret noget, der passer til din situation og skade, og vi har helt sikkert også noget, der kan hjælpe dig med at fremskynde helings- og genoptræningsprocessen.

4. Elevation/ hæve over hjertet

Holder du det skadede område hævet over hjertehøjde, kan du regne med at det mindsker hævelsen og aflaster det skadede område. Ligesom med is, så hjælper en formindskelse af hævelsen på smerterne. Hvis det er muligt, bør du holde området periodisk hævet over hjertet i 24-72 timer, så ofte og så meget af tiden som muligt.

5. Mobilisering

Jo før du kan begynde at bruge det skadede område, jo hurtigere kan du komme over din skade. Men gør det meget ondt, bør du vente. Du kan dog forvente en smule ubehag, når du begynder at tage det berørte område i brug, så start med korte bevægelser, efterfulgt af ro og is.

Når du bevæger området, øger det blodgennemstrømningen, og hævelsen falder, som begge betyder, at helingen fremskyndes og smerterne bliver mildere, hvilket giver bedre forudsætninger for din genoptræning. I starten kan det evt. være en fordel at anvende en varmecreme til at hjælpe med at varme området op, samt øge blodgennemstrømningen. Det kan gøre at bliver nemmere at komme i gang med at arbejde med skaden. Her til kan vi anbefale vores røde Tigerbalsam.

Er du i tvivl om noget, anbefaler vi, at du kontakter din læge eller fysioterapeut.

Når du genoptager træningen eller påbegynder genoptræningen

Er du ramt af en sportsskade, anbefaler vi, at du bruger en bandage, der kan støtte dine led og ledbånd i dine bevægelser, når du genoptager træningen efter en skade, eller du begynder genoptræningen. Her kan en bandage være uundværlig.

En ankelstøtte eller et knæbind kan give dine led den støtte, de har brug for at komme tilbage på 100%. Tag et kig på vores udvalg af kvalitets bandager og få lige netop det, der passer til din skade og dine behov.

Er du i tvivl om, hvilken bandage du skal vælge?

Hos Bandageshoppen går vi meget op i vores kunders ve og vel, derfor må du aldrig tøve, hvis du har spørgsmål til et produkt, du har brug for. Vi står klar til at hjælpe, og vi bestræber os på at give dig den rette vejledning, så du får den støtte din krop har brug for.

Kontakt os på e-mail kontakt@bandageshoppen.dk, chatten eller tlf. 71741071, så sidder vi klar til vejledning alle hverdage mellem 9-15.

Fodbold knæstøtte, Ankelskader fodbold, Kompressionstights fodbold, Sportsbandager fodbold, Knæskader fodbold, Fodbold ankelskinne, Genoptræning fodboldskader, Forebyggelse af fodboldskader, Albuestøtte fodbold, Meniskskader fodbold, Fodboldspilleres helbred, Skadeforebyggelsestips fodbold, Sportsbeskyttelse fodbold, Muskelskader fodbold, Rygstøtte fodbold, Fysioterapi fodboldskader, Fodboldspiller genoptræning, Hoftestøtte fodbold, Bedste knæbandager fodbold, Fodboldspillerens sundhedstilbehør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *